De gældende regler om fri proces findes i retsplejelovens kapitel 31.
Området for retsplejelovens regler om fri proces er retssager, der behandles i den borgerlige retsplejes former. Det betyder blandet andet, at der ikke kan meddeles fri proces til en straffesag eller til en sag, der behandles administrativt, fx ved Ankestyrelsen eller Familieretshuset.
Der kan som udgangspunkt ikke kan gives fri proces til personer, der har en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. I disse tilfælde er det forsikringsselskabet, der tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag. Inden der søges fri proces, skal det derfor afklares, om retshjælpsforsikringen dækker sagen. Såfremt retshjælpsforsikringen afslår at yde dækning til sagen, kan der søges fri proces.
I sager omfattet af retsplejelovens § 327 er det domstolene, der behandler ansøgninger om fri proces. Det drejer sig blandt andet om sager i 1. instans om ægteskab og forældremyndighed og sager i 1. instans, hvor ansøgerens krav allerede er fastslået ved et nævn, fx et huslejenævn. Det drejer sig også om appelsager, hvor ansøgeren helt eller delvist har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten. Ansøgning om fri proces efter retsplejelovens § 327 sendes til domstolene.
I andre sager er det Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om fri proces i 1. instans efter retsplejelovens § 328. Det er her en betingelse for at meddele fri proces, at ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser, og at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Civilstyrelsen kan efter retsplejelovens § 329, når særlige grunde taler derfor, give fri proces, selvom de almindelige betingelser ikke er opfyldt. Det gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.