Fonde omfattet af fondsloven skal have fondsmyndighedens samtykke til en række dispositioner. Det gælder blandt andet vedtægtsændringer, opløsning og sammenlægninger samt overdragelse og pantsætning af fondens aktiver. Civilstyrelsen behandler disse spørgsmål efter ansøgning fra fondens bestyrelse.
Civilstyrelsen fører også tilsyn med fondene. Tilsynet har til formål at sikre, at fondene overholder reglerne i fondsloven. Tilsynet sker gennem indkaldelse af fondes regnskaber til regnskabskontrol. Vi kan også foretage en undersøgelse af fondens forhold, hvis vi får en henvendelse fra f.eks. fondens revisor, en godkendt forvaltningsafdeling, et bestyrelsesmedlem eller som følge af medieomtale.
Du kan læse mere om fonde og fondsmyndigheden under Ofte stillede spørgsmål