Civilstyrelsens sagsbehandlingstid er omkring 3 måneder for en ansøgning om advokatbeskikkelse. Du vil dog tidligst modtage din beskikkelse den dag, hvor du opfylder de tidsmæssige betingelser for advokatbeskikkelse. Da nogle erklæringer, som du skal vedlægge din ansøgning, højest må være 3 måneder på beskikkelsesdagen, bør din ansøgning tidligst indsendes 3 måneder før, du opfylder betingelserne for beskikkelse som advokat. Søger du tidligere, vil du kunne opleve, at styrelsen vil være nødsaget til at indhente opdaterede erklæringer, hvilket vil forlænge sagsbehandlingstiden yderligere.
Ved ansøgning om forhåndsgodkendelse vil du normalt kunne forvente en afgørelse inden for omkring 3 måneder efter, at ansøgningen er modtaget i Civilstyrelsen.
Ved anmodning om deponering af din advokatbeskikkelse eller om genudlevering af din advokatbeskikkelse vil du normalt kunne forvente en afgørelse inden for omkring 3 uger efter, at anmodningen er modtaget i Civilstyrelsen.