Du kan have mulighed for at søge godtgørelse for tort, hvis du har været udsat for en krænkelse af din frihed (for eksempel frihedsberøvelse), dit privatliv (privatlivets fred), eller af din person (særlig krænkelse af en person – for eksempel voldelig hårafklipning).
Godtgørelse for tort er særligt relevant, hvis du har været udsat for seksuelle krænkelser, herunder blufærdighedskrænkelse og (forsøg på) voldtægt.
Godtgørelsens størrelse fastsættes på baggrund af en konkret vurdering ud fra sagens omstændigheder.
Reglen findes i erstatningsansvarslovens § 26.